Talen Claus holdt ved Johannes kiste i Verninge Kirke
Kære familie, venner, menighed.
Jeg vil bruge denne lejlighed til at fortælle Johannes historie, for nogle af jer har hørt noget og andre noget andet, men ikke ret mange kender hele historien.
_____
Da vi en uges tid før jul bekendtgjorde at Lene var gravid med forventet fødsel først i juli måned, var der nogle der lynhurtigt regnede sig tilbage til en fantastisk tur vi var på til London med Pinselauget af 2002.
Og det er ganske vidst: Netop her starter historien om lille Johannes.
Efter små to måneder begyndte det at sparke inde i Lenes mave, og selvom jordemoderen var skeptisk, så måtte hun gi' sig efter at have fået en solid fod i stetoskobet.
_____
Syv måneder henne opdagede jordemoderen at fosterets hjertelyd var noget uregelmæssig, svingende mellem 70 og 140. Efter en måneds tæt opfølgning og et par ultralydsbilleder af hjertet, konkluderede lægerne dog at alt igen var i orden, og senere har jordemoderen da heller ikke konstateret flere uregelmæssigheder.
_____
Sidste torsdag begyndte Lene at bløde, og med et akut kejsersnit, blev en lille fin dreng på næsten 3800 gram født kl. 18.39.
Efter 6 minutte fik lægerne hjerte og vejrtrækning i gang.
Dette var, i følge lægerne, ikke i sig selv problematisk, og drengen blev flyttet op på børneafdelingen, H6, dog under skærpet observation.
Men der stødte hele tiden nye komplikationer til og kl. 03.00 fredag morgen, blev drengen døbt Johannes.
Læger og sygeplejesker på H6, H5 og intensivafdeling BRITTA kæmpede hårdt for Johannes frem til kl. ca. 09.00 hvor de måtte erkende at Johannes ikke længere reagerede positivt på noget som helst.
Behandlingen blev indstillet og Johannes blev gjort fri af apparater, ledninger og slanger og lagt over i Lenes arme.
Og her, kl. 09.25 fredag morgen, slutter Johannes' historie, og derfor er vi samlet her i dag.
_____
Vi lærte aldrig Johannes at kende ud over at han var livlig i sin moders liv og at han kæmpede stædigt til det sidste.
