Rubæk Jultveds hjemmeside

Page
Menu
News
Du er her:   Hjem > Johannes' historie

Johannes' historie


Født: 8. juli 2004 kl. 18.39
Døbt: 9. juli 2004 kl. 03.00
Død: 9. juli 2004 kl. 09.25
Begravet fra Verninge Kirke den 16. juli 2004.

Torsdag, den 8. juli 2004 kl. 18.39 blev en fin lille dreng på næsten 3800 gram født ved et akut kejsersnit på Odense Universitets Hospital.

6 minutter senere fik lægerne hjerte og vejrtrækning i gang og drengen blev flyttet op på børneafdelingen, H6, hvor børnelægen forsikrede at der ikke nødvendigvis var nogle problemer i det; men han dog holdt et vågent øje med drengen.

I løbet af de næste timer, erkendte de - læger og sygeplejesker - at noget ikke var helt som det skulle være.

Drengen blev flyttet til H5, afdelingen for for tidligt fødte, hvor han kom under intensiv behandling.

Men der stødte hele tiden nye komplikationer til og kl. 03.00 fredag morgen, blev hospitalspræsten tilkaldt og drengen døbt Johannes.

Læger og sygeplejesker på H6, H5 og, fra fredag morgen også på intensivafdeling BRITTA, kæmpede hårdt for Johannes frem til kl. ca. 09.00 hvor de måtte erkende at Johannes ikke længere reagerede positivt på noget som helst.

Behandlingen blev indstillet og Johannes blev gjort fri af apparater, ledninger og slanger og lagt over i Lenes arme.

Og her, kl. 09.25 fredag morgen, døde lille Johannes i sin moders arme efter et kort men hektisk liv.

Billeder fra ovenstående forløb kan ses her .



Resten af fredagen gik med at se på den lille dreng vi nu skulle til at sige fravel til; den nærmeste familie var forbi hospitalet for at se til os og Johannes, og til aften blev Johannes kørt til hospitalets kapel.

Tirsdag over middag tog vi hjem fra hospitalet efter nogle dages opmærksom observation af sygeplejeskerne på afdeling D1.

Torsdag den 15. juli, hentede vi Johannes i kapellet, lagde ham i en kiste og kørte ham, forbi vores hus, til Verninge Kirke hvorfra han blev begravet den følgende dag.

Til begravelsen mødte op mod 60 gæster op, og det var nok det største lyspunkt i hele historien. Tak til alle der kom og bare var der - mange som repræsentanter for flere der var forhindret på grund af ferie - det har været af uvurderelig støtte.

Se billeder fra kapel og begravelse her .

Læs Præstens tale i Kirken.

Læs Claus' tale i Kirken.

Salmerne i kirken var:

Nr. 448: Fyldt af glæde over livets under.
Nr. 750: Nu titte til hinanden.
Nr. 14: Tænk, at livet koster livet.

Nr. 787: Du som har tændt milioner af stjerner.



Se hjemmesidens forsider som de så ud i efteråret 2004: Fra 8. juli , 30. juli og 23. november

 

Page
Menu
News
Page
Menu
News

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Ændret af CMJ | Login