Julekort 2005
S52
I lighed med tidligere år vil vi gerne ønske alle en glædelig jul, og et af Herren velsignet nyt år!

Året 2005, som nu synger på sidste vers, blev for en gangs skyld et år uden de helt store omvæltninger – dog måtte Lene vænne sig til at forlade den lille familie hver morgen….

Rebekka og Tobias kører løs i hver deres børnehave –Tobias er efterhånden faldet godt til – det er bare noget der duer! Og begge er nu med i musikskole hver torsdag aften til stor fryd.

Claus og Lene arbejder i Jylland, Lene er formand i Verninge kirkes Menighedsråd, med i bestyrelsen i Rebekkas Børnehave samt deltager i syklub med familien.

Claus arbejder i træ når tiden tillader det.

Vores tanker kredser stadig om vores lille Johannes, og nogle dage er bare dage der skal overstås….

Det var den korte version….

2004 sluttede med juleaften sammen med hele familien hos os og med Nytårsaften hos Chris & Kirsten og familie. To hyggelige arrangementer – som sædvanligt.

I december hjalp Lene Erik og Gerda med at lave et bud på nabogården. Buddet blev accepteret, og pr. 15. januar havde vi fået nye genboer. De overtog dog først stuehuset i juni. Erik og Gerda malede og rettede til inden de flyttede ind, så det var blevet 1. november, da de havde flyttet det sidste. Keld og Anja er nu i gang med at male på gården i Verninge. Når de engang er færdige, og er flyttet ind, så går Helle i gang i Kelds hus. Det er ligesom at spille Sokoban! Flyttekasserne bliver godt slidt i denne tid. Tænk sig at nu bor hele familien snart indenfor 7 km – og arbejder fra Århus til Slagelse!

Ellers startede 2005 med at Lene fortsat søger arbejde, men det er jo ikke til at opdrive en akademikerstilling på Fyn!

En tur til Agromek med Erik og Poul blev det til og den 23 januar, blev Helle + Gerda + Erik kørt til København til flyveren til Australien. Her rejste de rundt og kom hjem 26. februar. Claus lavede løbende hjemmeside med nyheder fra Down Under (siden kan indtil videre ses her: claus.rubaek.com).

I mellemtiden fik Keld kalket sin ”nye” kostald.

I Februar måtte det store asketræ ned. Ærgeligt, årringene talte op til ca. 125 år, men med en rådden kærne turde vi ikke lade det stå, selvom det havde overlevet januarstormen.

25. februar kørte Lene til jobsamtale i Horsens. Og fik med det samme jobbet som kvægkonsulent i LRØ, Tørring fra 15. marts. Det udviklede sig senere til halvtids (næsten fuldtids) med miljø-ansøgninger til amt og kommune (VVM).

Først i April var det slut med brænde og vi fik et læs affaldstræ fra en møbelfabrik, fyrretræ i små stykker. Det er bare svært at fyre med indtil man kommer i tanke om ikke at fyre for meget på ad gangen… Nu har vi så glæde af et mindre bjerg af træ på gårdspladsen, men det er da svundet en del i løbet af sommeren.

23 april inviterede Folmer til fest på ”Kineseren” – ganske hyggeligt og en udmærket chance til at få støvet lidt (meget lidt!) tysk-kundskaber af. Efterfølgende overnattede vi hos Mikkel og Karina i deres ”by-renoverede” lejlighed. Den er bare blevet flot.

1. maj blev Katrine konfirmeret i Kvols Kirke. Det var sjovt at være til fest med Kvolsinger igen. Vi kom næsten til at savne at bo deroppe…

I Pinsen var der det traditionelle Pinselauget af 2002s laugsforsamling på Carlsberg Camping på Tåsinge. Ved den lejlighed blev lavets hjemmeside ændret til at hedde www.pinselaugetaf2002.dk og posten som webmaster blev givet videre til en af de unge i lavet.

11. juni blev Gerda en frygteligt masse år. Det blev fejret med det meste af Fyn og omkringliggende øer og halvøer på Verninge Kro – godt der ikke var så langt at køre hjem!

25. juni holdt Lene Fætter/kusine - fest hos os.

På vej til Viborg 14. juli, opdagede vi at Rebekka havde udslæt bag det ene øre (en uge inden havde vi fundet en skovflåt fyldt med blod bag øret). Ved vagtlægen i Viborg blev det slået fast at hun havde borrelia. Herefter kom hun i behandling. Heldigvis kun med penicillin i piller og ikke gennem drop. Det er åbenbart sjældent at de ser det deroppe. Først troede de ikke på os, siden blev hun et helt tilløbsstykke. Herefter tog vi et par dage i Formyre hos Rie og Jørgen.

De første 3 uger af august holdt Claus tre ugers ferie med at ordne 50 rummeter træ fra Jylland; fyr/gran i 3 meter længder. Det er altså meget på én gang!

6. august holdt Stubagers et brag af en fest – utroligt at Ringe stadig står!

7. september var Tobias på koloni med børnehaven til Port Artur – KFUM/KFUK spejderhytte. Det var en stor oplevelse – og hvor var han træt og beskidt da han blev hentet. Senere på måneden var det mad samme succes Rebekka de var på Koloni.

Anja fejrede sin 30 års fødselsdag i Nårup Forsamlingshus i september, og undgik ikke en ganske pæn portion peber i mere eller mindre løs vægt.

Pinselauget af 2002 drog af sted til Paris den 15. oktober og kom hjem den 22. oktober efter en fantastisk tur. Vi deltog desværre ikke, men havde fornøjelsen af at være samlingspunkt for deltagerne der kom fra Jylland, Fyn, Tåsinge og Sjælland samt forplejning ved afgang og hjemkomst og tilsyn af efterladte biler. Absolut festlige mennesker.

1. november fyldte Claus 40…..! Der blev fest i Nårup Forsamlingshus den 5. og mange mange mange tak til alle gæster og for alle gaver! Måske man skulle fylde fyrre et par gange til.

10. december havde vi julekomsammen for folkene på Skovvej hos os. 25 mennesker til glögg og æbleskiver!

Juleaften var vi hos Gerda og Erik – det var simpelt hen nemt! 50 meter hjem med en med julegaver overlæsset trillebør – hvor svært kan det være.

I skrivende stund forventer vi at holde Nytårsaften i Kvols hos Chris & Kirsten - hvis vejret tillader det.

Næste år skal vi i gang med at etablere et pilerensningsanlæg med membran sammen med genboen. Og så skal vi måske se på at komme lidt længere med planen for vores ”natursti” rundt om ejendommen.

Nu vil vi herfra sende en tak til alle dem der har besøgt/ haft besøg / hjulpet os i året 2005 – vi håber (måske igen lidt naivt) at vi kan komme mere rundt i landet og besøge alle til næste år. Ellers er I velkomne til at kikke ind.

En speciel tak skal dog igen (!) lyde til Gerda & Erik, Helle, Keld & Anja for de gange I har passet Rebekka og Tobias.

Kærlig hilsen Tobias, Rebekka, Lene og Claus.

Har I for øvrigt tjekket disse hjemmesider for nyligt?
claus.rubaek.com (der er, som på alle professionelle hjemmesider, ikke www foran!)

”Per Aspera Ad Astra”